Pædagogisk retning med afsæt i Marte Meo/ ICDP
Nærvær og trygge rammer skaber trivsel og udvikling for alle børn. Det er vigtigt for os, at alle børn er en del af fællesskabet og at alle børn har deltagelsesmuligheder i gruppen. Vi justerer jævnligt vores pædagogiske praksis, vi arbejder ud fra Marte Meo metoden/Icdp og møder derfor børnene med en anerkendende tilgang. Alle børn har ret til at være sig selv. Alle børn er unikke og har forskellige behov og forudsætninger.
I vores pædagogiske praksis er det vigtigt at vi alle anerkendes og respekteres som dem vi er, med de ressourcer og behov vi hver især har. Ingen er forkerte og vi alle sammen har øve punkter, også os voksne.
Vi er gode til at se det enkelte barns behov og støtte op om barnet. Børnene har krav på nærvær og omsorg, derfor er der altid plads til at sidde hos en voksen eller få et kram.
Marte Meo betyder ved egen kraft. I Marte Meo tager man udgangspunkt i det som lykkedes, der er fokus på muligheder frem for begrænsninger.
Det handler om udviklingsstøttende kommunikation, støtte op om selvværd, selvtillid, sociale kompetencer, empati, koncentration, sprog.
Dagligdagen i Knuden er præget af genkendelighed
6.15-8.00 Morgenmad og rolig start på dagen
8.00-11.20 Leg og aktiviteter
11.20-11.45 Rundkreds hvor børnene samles
11.45-12.15 Frokost
12.15-14 Ude på legepladsen, imens andre sover til middag
14.00-14.30 Frugt
14.30-17.00 Leg og aktiviteter, Vi siger tak for i dag
Tirsdag og torsdag er børnene opdelte i grupper, hvor personalet laver planlagte pædagogiske aktiviteter med børnene.
Onsdag samles de største børn i storbørns gruppe, hvor aktiviteterne er planlagt til aldersgruppen.
Fokus på udeliv
Vi er en naturcertificeret børnehave, vi har friluftrådets grønne/blå flag. Dette gives for en særlig indsats i forhold til børnenes læring/aktiviteter/bevægelse omkring natur og miljø, her i børnehaven har vi blandt andet fokus på affaldssortering.
Det grønne/blå flag har stor betydning i vores hverdag.
Vi har en have som vi sår til, luger og høster grønt fra. Vi cykler frem og tilbage til haven og har madpakker/drikkeflasker med. Dette er altid vores mellemgruppe.
Vi starter i foråret med at gøre haven klar, er der 1 gang om ugen og høster til efteråret. Vi bruger gerne det høstede til vores maddag 1 gang om måneden. (fra jord til bord)
Vi affalds sorterer i hverdagen og snakker om at spare på strøm, varme og hvad kan vi gøre her i Knuden.
Sikring af alle børns udvikling
Vi trivselsevaluerer alle børn 1 gang om året og holder dialog møder med forældrene, hvis vi har en ekstra opmærksomhed, eller er bekymret for barnet.
Vi sprogvurderer alle børn i børnehaven når de er ca. 3 år og der udarbejdes en sprograpport og ved behov handleplaner i forhold til den sproglige udvikling.