Forældreråd
I hver daginstitution vælges et forældreråd, som består af forældrerepræsentanter og den pædagogiske leder. Størrelsen på forældrerådet fastsættes af den enkelte institution.
I forældrerådet er det forældrerepræsentanternes ansvar at repræsentere alle børn og forældre i institutionen. Den pædagogiske leder fungerer som forældrerådets sekretær, og bidrager med faglig viden. Forpersonen, eller et andet gennemgående medlem af forældrerådet, repræsenterer daginstitutionen i dagtilbuddets dagtilbudsbestyrelse.
Forældrerådet har fokus på den enkelte daginstitution, og i forældrerådet er der mulighed for at under- støtte fællesskabet og det gode samarbejde mellem forældre, børn og personale. Her drøftes for eksempel:
- Den pædagogiske praksis i daginstitutionen, herunder den pædagogiske læreplan
- Konkrete aktiviteter, som børnene og det pædagogiske personale deltager i
- Sociale arrangementer
Det er desuden forældrerådet, der hvert andet år afgør, om institutionen skal være en del af den kommunale frokostordning.
Læs mere her:: åbner nyt vindue Håndbog for dagtilbudsbestyrelser og forældreråd